Hvordan puster vi støvet af historieundervisningen og gør historien levende og vedkommende for vores elever? Hvordan får vi eleverne til at interessere sig for, hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvor vi skal hen?
Det er den slags spørgsmål, som jeg er optaget af, og som mine undervisningsforløb tager udgangspunkt i.

Jeg tror på, at man lærer bedst ved “at gøre” og reflektere over det gjorte, og derfor lægger jeg vægt på, at eleverne på den ene eller anden måde er aktive i undervisningen. Uagtet om det er digitalt eller analogt, så mener jeg, at det er vigtigt, at de bruger både hoved og hænder.

Jeg ser det som min fornemmeste opgave at tilrettelægge undervisningen, så alle elever kan se sig selv i det, de skal lære. At tage udgangspunkt i deres liv og verden er for mig at se essentielt for deres læring.

Jeg er overbygningslærer samt læringsvejleder, og jeg underviser udelukkende i kulturfagene. I en årrække var jeg beskikket censor i kristendomskundskab og historie, og derigennem fik jeg øjnene op for, hvor vanskeligt det kan være at opfylde de mange krav til undervisning i kulturfagene, især kravet om brug af kulturteknikker. Jeg vil udgive forløb, som tager højde for den problemstilling og letter arbejdet frem mod afgangsprøven.